17 apr. 2026
All Things Live søger marketingkoordinator
Om stillingen:
I All Things Live søger vi en dygtig og passioneret koordinator til vores marketingafdeling, som skal være med til at styrke særligt vores danske comedyafdeling på alle platforme og assistere med markedsføring i vores internationale promoter afdeling og vores danske musikagentur. Stillingen er på vores kontor i hjertet af København, og du vil blive en del af en organisation med 230 medarbejdere i 8 lande, hvoraf 33 arbejder på kontoret i København.
Som marketingkoordinator i vores marketingafdeling vil du arbejde med:
- Markedsføring af shows med vores danske komikere
- Assistere med markedsføring af artister i vores danske musikagentur og shows i vores internationale afdeling
- Udarbejdelse og eksekvering af markedsføring og promotion-strategier
- Ideudvikling og kreative processer
- Udarbejdelse af pressemeddelelser og generel PR
- Meta og andre sociale platforme på annonceniveau
- Ideudvikling og kreative processer
- Arbejde tæt sammen med vores marketingafdeling, agenterne og promoterne i huset
- Arbejde tæt sammen med vores eksterne samarbejdspartnere
- Deltage i udvalgte koncerter og comedyshows
Hvad vi forventer af dig:
- Du er passioneret omkring comedy og musik
- Du er selvstændig, udadvendt, positiv og initiativrig
- Er stærk i og arbejder professionelt med Meta Business Manager / digital markedsføring
- Stærke kommunikative evner
- Du skal kunne skrive grammatisk korrekt dansk og formulere dig godt og levende
- Du skal kunne tale og skrive korrekt engelsk
- Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med Adobe programmerne, men ikke et krav
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med WordPress, men ikke et krav
- Erfaring fra lignende stillinger er et plus
Vi tilbyder:
- Fuldtidsstilling i et kreativt hus i København K.
- Et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden
- Kompetente og ambitiøse kollegaer
- Et socialt arbejdsmiljø med højt til loftet
- Sundhedsforsikring og andre personalegoder
- Fast løn efter kvalifikationer
Om All Things Live
All Things Live – Nordens største uafhængige arrangør og agentur virksomhed med afdelinger i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Italien, Belgien og Dubai.
All Things Live Denmark står årligt bag mere end 1700 shows med danske og internationale artister på tværs af hele Danmark.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Sam Smith, Zach Bryan og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedyshows med navne som Kevin Hart, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.
Ansøgning:
Såfremt du er interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning samt dit CV til: job.dk@allthingslive.com
Har du spørgsmål til stillingen, kan du række ud til PR & Marketingchef Camilla Trodyb på camilla@allthingslive.com
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og indkalder løbende kandidater til samtaler. Stillingsopslaget fjernes, når vi har fundet den rette kandidat.