Skip to content
Acid Arab
Acid Arab

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Er du klar til en berusende liveoplevelse med skarp blanding af vestlig elektronisk musik og mellemøstlige vokaler og lyde? For det mægtige, parisiske electro-crew Acid Arab er klar med et energisk liveshow og endnu en vild og mindeværdig fest.

De to musikere og DJs, der er udgør kernen af Acid Arab, Guido Minisky og Hervé Carvalho er begge opvokset i Paris’ multikulturelle smeltedigel. Med en mission om at skabe et rum for arabisk kultur i moderne elektroniske musik blev Acid Arab til.

I begyndelsen udgav de forskellige remix, collabs og numre af andre artister, men nu komponerer Acid Arab deres egne sange – tit tilsat stærke gæsteoptrædener. Det seneste album fra deres hånd, ٣(Trois), er ingen undtagelse.

Albummet er en samling solide bangers, der lokker dig på dansegulvet fra første beat. Sangene får besøg otte forskellige gæstevokalister fra Nordafrika, Syrien og Tyrkiet; blandt andre Cem Yldiz, Sofiane Saidi, Cheb Halim & Rachid Taha. Alt fra algerisk gasba, anatolsk trance, syntetisk dabkeh og til bionisk raï er bare nogle af genrerne, du kan spotte i de ti sange.

Acid Arab har inkorporeret og opfundet et spektrum af musikstile, der bryder grænserne mellem genrer. Deres overdådige album skubber Acid Arab ud i nye musikalske territorier. Acid Arab har en fuldstændig original, pulserende, dansabel lyd, der emmer af møder mellem forskellige musikalske verdener.

Verdener som de to DJs har kunne træde direkte ind i deres egen soniske baghave i Frankrig, hvor vestlig og østlig musik konstant flettes sammen og har gjort det i efterhånden mange år.