APHACA
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Praktisk info om koncerten med APHACA i Parken
Alle billetkøbere har modtaget en e-mail fra United Tickets med al praktisk information. Husk at tjekke dit spamfilter.
Bemærk: Alle tider er cirka tider og kan ændres uden varsel.
OBS! Parken vil denne aften være overdækket med tag.
KOM I GOD TID
Vi er mange mennesker, der skal til koncert denne aften, og du skal være opmærksom på, at det kan tage lang tid at komme ind til din plads – især hvis du kommer, når trykket er størst. Så for at undgå at gå glip af musikken, opfordrer vi alle til at møde op i god tid, så du i ro og mag kan finde på plads inden koncertstart.
Planlæg din tur inden du tager hjemmefra – tjek på din billet, hvilken indgang du skal benytte.
Når du ankommer til PARKEN, så følg venligst kontrollørernes anvisninger og skiltningen, så du nemmest finder frem til den indgang, du skal ind af.
HANDICAPPARKERING
Der er et helt begrænset antal handicap parkeringspladser på p-pladsen bag B-tribunen, ind mod Brumleby og tættest på tennisbanerne. Hér gælder først til mølle princippet. Indkørsel sker fra Gunnar Nu Hansens Plads og kræver et gyldigt handicap skilt.
Se øvrig oversigt over Parken HER
BILLETTER
Husk du altid kan hente din billet på United Tickets hjemmeside her.
Har du givet dine billetter videre, bedes du videresende denne information.
Hav venligst din billet klar til scanning ved indgangen, enten på telefon eller på papir.
Hver enkelt person scanner selv sin billet ved indgangen, der kræves derfor separate billetter.
FORRESTE SEKTION (ståpladser) – INFORMATION
Der bliver etableret et line-up system efter kl. 14.00 til dé gæster, der skal i Forreste Sektion.
Der bliver dog IKKE etableret et officielt kø-system.
HVAD MÅ JEG / HVAD MÅ JEG IKKE MEDBRINGE
Det er tilladt at medbringe kikkert.
Du må gerne medbringe en tom vandflaske (kun plastic), den skal være tømt ved indgangen.
Du må gerne medbringe små fanskilte, dog max i A3-størrelse – det er til enhver tid Parkens personale som vurderer, om det kan være til gene for øvrige publikummer og derfor risikerer at blive konfiskeret.
Du må gerne medbringe en lille powerbank, hvis der er brug for at oplade undervejs.
Du må gerne medbringe høreværn eller ørepropper, bemærk der sælges ørepropper i barerne.
Der må KUN medbringes små håndtasker, max A4 størrelse – ingen rygsække tillades.
Det er IKKE tilladt at medbringe følgende i Parken:
Kameraer og professionelt fotoudstyr, videoudstyr, lydoptagere, selfiesticks, Go Pro el. lign, iPads, laserpenne, fyrværkeri, bannere, paraplyer, klapstole, skamler mv., drikkevarer (emballage underordnet), madvarer, kufferter, store tasker og rygsække. Cykelbatterier i enhver størrelse er IKKE tilladt.
Der vil IKKE være mulighed for at opbevare disse genstande, hvis medbragt.
Læs mere HER
For at undgå ærgrelse og unødvendig ventetid for både dig selv og de øvrige gæster, så undlad at medbringe disse ting til koncerten. Der vil være kropsvisitation ved indgangen.
MERCHANDISE
Der vil være mulighed for at købe officielt APHACA merchandise både udenfor og indenfor i Parken. Der kan betales med kort/mobilepay, men IKKE kontanter. Boderne udenfor er åbne fra kl. 14:00.
SIKKERHED
Sikkerhed er som altid vores højeste prioritet. Sikkerhedspersonale er standard ved alle vores koncerter. De er der for din sikkerhed samt til hjælp og assistance for alle koncertgæster.
Vi beder om, at du som publikum ikke medbringer unødvendige genstande, og at du hjælper vores personale med at gøre ind- og udgang så gnidningsløs som muligt.
Vi opfordrer alle til at passe på hinanden, til at holde øje med alt hvad der kan give anledning til bekymring, samt undgå at skabe panik og utryghed. Det er IKKE tilladt at hoppe på tribunerne!
GARDEROBE
Det er desværre ikke muligt at komme af med overtøjet eller tasker i en garderobe i Parken.
RYGNING
Det er ikke tilladt at ryge nogen steder i Parken – dette gælder alle former for rygning, herunder almindelige cigaretter, e-cigaretter mv. Udover at være imod rygeloven, så er det yderst generende for de øvrige publikummer, når dette forbud ikke overholdes. Der vil være etableret et udendørs rygeområde som åbner efter koncertens start.
KAMERAOPTAGELSER
Vi gør opmærksom på, at koncerten vil blive optaget med henblik på efterfølgende distribution på bl.a. sociale platforme. Ved deltagelse til koncerten gives samtykke til at være en del af optagelserne.
VIS HENSYN TIL HINANDEN
For at vi allesammen kan få den bedst mulige oplevelse, opfordrer vi til at tage hensyn til hinanden og passe på hinanden under hele arrangementet.