Skip to content
B.I
B.I

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

K-popstjernen B.I kommer til Danmark på sin Hype Up tour

B.I, der har det borgerlige navn Kim Han-bin, har siden begyndelsen af sin karriere været en del af flere konstellationer i den sydkoreanske musikindustri som både sanger, rapper, sangskriver og producer. Han startede ud som trainee hos underholdningsfirmaet YG Entertainment og blev senere kendt som leder af K-pop-gruppen iKON, der debuterede i 2015.

Han har siden etableret sig som en soloartist, hvor han siden sit debutalbum Waterfall i 2021 har opnået stor anerkendelse for sin kreative tilgang til musikproduktion og stærke tekster, der har ført til samarbejder med verdensstjerner som Soulja Boy og Destiny Rogers. Albummet var ligeledes på Time Magazines liste over bedste K-pop album samme år, og han var den første asiatiske artist i Grammy akademiets liveserie Global Spin i 2022.

Hans musikalske stil er nemlig kendetegnet ved en blanding af hip-hop, pop og eksperimentelle elementer, hvilket giver ham en unik lyd i K-pop industrien. Hans evne til at skrive meget personlige og følelsesladede tekster har ligeledes sikret ham en loyal fanbase i hele verden, hvor han har formået at ligge nummer et i over 40 lande med singlen ”BTBT” fra 2022, der ligeldes blev kåret som Best Song det år af Time Magazine.

Til efteråret kommer den prisvindende sydkoreanske popstjerne til Danmark, hvor han er klar til at give herboende fans et skud K-pop af international kaliber, når hans Hype Up tour gør stop i Amager Bio i København.

B.I
B.I