Skip to content
Blackberry Smoke
Blackberry Smoke

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Blackberry Smoke bringer lyden af sydens rock til VEGA

Glæd dig til gedigen rock, der trækker på elementer fra country, blues, folk og sydstatsrock med fuld smæk på guitarerne, når det populære amerikanske rockband Blackberry Smoke fra Atlanta, Georgia, nok engang vender tourbussen mod Europas livescener.

 

Blackberry Smoke har eksisteret siden årtusindeskiftet og har i skrivende stund udgivet syv studiealbum og to livealbum. Allerede med debutalbummet Bad Luck Ain’t No Crime fik de markeret sig som et band, at holde øje med, og der gik ikke længe før de varmede op for forbilleder som ZZ Top og Lynyrd Skynyrd.

 

Førstnævntes guitarist, Billy Gibbons, har da også udtalt, at Blackberry Smoke, ifølge ham, spiller så godt sammen, at de slet ikke behøver øve længere, og selveste Gregg Allman har udråbt bandet til at kunne sætte sydstatsrocken tilbage på det musikalske landkort.

 

Bandet besøgte senest Danmark med to koncerter i 2023, hvor de danske fans var mødt talstærkt op i Amager Bio og til Tønder Festival. I 2024 får rockhungrende fans herhjemme endnu en chance for at nyde bandet live, når de besøger VEGA i København på turnéen med deres kommende nye album Be Right Here i september.