Skip to content
Childish Gambino

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Childish Gambino kommer til Danmark!

Multikunstneren Donald Glover giver endelig koncert i Danmark, når han bringer Childish Gambino til Royal Arena på sin The New World Tour 10. november 2024.

Nu sker det endelig – Childish Gambino kommer til Danmark! Den populære amerikanske multikunstner lovede ligeledes tidligere på året, at der er ikke bare et, men to nye album på vej – og det første er netop landet.

Donald Glover havde ellers for få år siden indikeret, at musikprojektet under aliaset Childish Gambino var lagt på is. Men i 2020 var istiden forbi, hvor han overraskede alle med udgivelsen af albummet 3.15.20.

Nu har han igen overrasket med udgivelsen af sit nye album Atavista, der ifølge Glover selv er ”en færdiggjort udgave af 3.15.20”, og indeholder finpudsede versioner af bl.a. prominente samarbejder med Ariana Grande, 21 Savage og Young Nudy.

Når Glover ikke er bag mikrofonen som rapper og musikalsk kunstner, er han anerkendt for sit arbejde som serieskaber og skuespiller, der blandt andet har indbragt ham to Emmy – og Golden Globe statuetter for sit arbejde med hitserien Atlanta.

Som musiker er det blevet til fem studiealbum siden debuten i 2011, og ifølge Glover selv, skulle der altså være et mere på vej, som angiveligt bliver det sidste som Childish Gambino. Danske fans af den prisvindende stjerne kan glæde sig til at opleve ham live, inden projektet (måske) lægges på hylden til november i Royal Arena.