Ilana Glazer
Ilana Glazer indtager København med nyt comedy show
Den internationale comedy-komet og Broad City-skaber bringer sin skarpe, kompromisløse humor til Bremen Teater 12. juli.
Ilana Glazer er komiker, skuespiller, aktivist og kreativ kraft – bedst kendt som medskaber og hovedrolleindehaver i den anmelderroste kultserie Broad City, der har gjort hende til et internationalt navn.
Som standupkomiker turnerer hun verden rundt og udgav for nylig sin anden comedy special, Human Magic, på Hulu – en skarp, personlig og kompromisløs forestilling, der cementerer hendes position som en af sin generations mest markante stemmer.
Hver torsdag kan man opleve hendes comedy- og samfundskritiske videopodcast IT’S OPEN with Ilana Glazer på YouTube, hvor hun med humor og bid tager aktuelle emner under kærlig, men kompromisløs behandling.
Glazer har desuden været medforfatter og hovedrolleindehaver i filmen Babes, der havde premiere på SXSW 2024 til strålende anmeldelser.
I 2025 tog hun endnu et stort skridt i karrieren med sin Broadway-debut i teateropsætningen af Good Night, & Good Luck, hvor hun spillede over for George Clooney i en eksklusiv og begrænset spilleperiode.