Skip to content
Joan As Police Woman
Joan As Police Woman

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Joan As Police Woman: Indie-ordensmagten indtager DR Koncerthuset

Betagende Joan As Police Woman, der har det borgerlige navn Joan Wasser, har siden debutalbummet Real Life i 2006 været leveringsdygtig i dragende liveoptrædener og skarpt skårede, ærlige sangtekster.

Gennem karrieren har hun ikke kun tiltrukket sig stor anerkendelse for sine skønne sange, men også som samarbejdspartner og muse for et bredt udsnit af kunstnere som ANOHNI, Rufus Wainwright, Lou Reed, Beck, RZA og Daniel Johnston.

I 2024 er Joan As Police Woman klar til at generobre Europas livescener på turné med sit kommende nye album, hvor der ligeledes vil blive spillet musik fra hele hendes musikalske bagkatalog.

Hendes patruljevogne rullede senest ind i Danmark i 2022, hvor hun gav to koncerter i VoxHall og en udsolgt Lille VEGA. Sidstnævnte indkasserede en femstjernet anmeldelse hos Ekstra Bladets Thomas Treo, der blandt andet skrev om koncerten:

”Sensualiteten drev ned ad væggene i den udsolgte sal, da den intime amerikaner viste klassen med et overbevisende sæt på Vesterbro.”

Til november trækker hun igen i politikvindeuniformen, denne gang i DR Koncerthuset, hvor hun deler ud af helt nye toner og indie-coolness fra hele karrieren.