John Hiatt
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Americana legende kommer til Danmark
Den amerikanske singer-songwriter, John Hiatt, vender tilbage til Danmark med et bagkatalog, der har sat varige vigtige spor i amerikansk roots-, folk-, og rockmusik, kan opleves live i Amager Bio den 26. juni og på Værket i Randers 27. juni.
John Hiatt har gennem mere end fem årtier været en markant skikkelse på den amerikanske musikscene. Med over 20 studiealbum bag sig og sange indspillet af kunstnere som Bonnie Raitt, Bob Dylan, Eric Clapton og Willie Nelson, regnes han som en af de mest indflydelsesrige og respekterede sangskrivere i sin generation.
Gennembruddet kom med Bring the Family (1987), indspillet med Ry Cooder, Nick Lowe og Jim Keltner. Albummet indeholder klassikere som ”Have a Little Faith in Me” og ”Thing Called Love” og markerede begyndelsen på en lang periode med både kritisk og kunstnerisk succes.
Siden har Hiatt udgivet en række anmelderroste album – herunder Slow Turning, Perfectly Good Guitar og Crossing Muddy Waters, der blev Grammy-nomineret. Senest har han fortsat sin kreative udvikling med blandt andet Terms of My Surrender og samarbejdet Leftover Feelings med Jerry Douglas, som ligeledes modtog en Grammy-nominering.
John Hiatt er medlem af Nashville Songwriters Hall of Fame og modtager af Americana Music Association’s Lifetime Achievement Award for Songwriting. Hans sange er kendetegnet ved skarpe observationer, humor og en sjælden evne til at forene det personlige med det universelle.