No. 4 (NO)
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Norske No.4 kommer til Lille VEGA i 2025
No. 4, bestående af Emilie Christensen, Ingeborg Marie Mohn og Julia Witek, er steget i graderne fra intime koncerter for venners venner via støvede klubscener og Rockefeller til Operahuset, hovedscenen på Øyafestivalen og Oslo Spektrum.
Siden deres første single »Lite og stort« har trioen vundet både anmeldere og norske musikhjerter – med norsk visepop og finurlige tekster om kærlighed, opvækst og familie. Deres album har over 30 millioner streams, de er blevet nomineret til fem Spellemann-priser og har udsolgte koncertsale over hele landet.
I 2022 udgav bandet deres fjerde album til begejstrede anmeldelser. Dagsavisen skrev blandtandet: »No. 4’s fjerde album viser endnu en gang, hvorfor de er blevet en af landets mest elskede grupper.« Den 25. oktober 2024 udgav de endelig deres femte album, »Indre liv«, og i 2025 bliver det muligt at opleve både nye og etablerede hits i en live-setting. Gå ikke glip af det!
Billetsalget starter 31. oktober kl. 10.00
NO. 4
NO. 4