Sindhu Vee
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Prisvindende britisk komiker gæster Danmark med sit mest elegante show til dato
Den prisvindende komiker, skuespiller og forfatter Sindhu Vee besøger Danmark med sit nye show Swanky. Showet markerer et nyt kapitel for Sindhu, der af Evening Standard er blevet kaldt ”udadvendt, ærlig og sjov”, og som nu er klar til at præsentere sit mest sofistikerede og intime show for et dansk publikum.
Vee skiftede en karriere i Investment Banking ud med en mikrofon, og tog hurtigt den britiske comedyscene med storm. Hendes debutshow Sandhog blev i 2018 nomineret til Edinburgh Comedy Award for Best Newcomer, før det blev opført ved to udsolgte aftener på Soho Theatre og sendt på en 92-dages turné i Storbritannien.
Hun har desuden medvirket i nogle af Storbritanniens største tv-programmer som ”QI”, ”Have I Got News For You”, ”Mock The Week” og ”Would I Lie To You?”, og haft fremtrædende roller i globale succeser som Netflix-serien ”Sex Education” og filmversionen af ”Matilda The Musical”.
Med Swanky kan publikum opleve Sindhu til et show fyldt med selvtillid, ærlighed og elegant storytelling. Et show, der både trækker på hendes skarpe iagttagelser, hendes uforlignelige varme og hendes internationale erfaring.