Skip to content
Wolf Alice

Wolf Alice

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Wolf Alice giver deres største koncert i Danmark til efteråret

Kvartetten fra Nordlondon har med deres prisvindende og anmelderroste mix af grunge, 90’er indierock, elektroniske elementer og store ballader pustet friskt liv i den uddøende Britrock i over et årti, da de i 2013 dukkede op på den internationale musikscene med debutalbummet My Love Is Cool.

Wolf Alice, bestående af forsanger Ellie Rowsell, guitarist Joff Odie, trommeslager Joel Amey og bassist Theo Ellis, har lige siden surfet på en fremadstormende bølge af succes, og kan i dag skrive tre EP’er og tre anmelderroste album på repertoiret.

Deres fjerde album, The Clearing udkommer 29. august, og sætter tonen for hvordan Wolf Alice står sonisk i 2025. Albummet består af en samling sange fulde af selvtillid, ambitioner, følelser og nye ideer. Et progressivt skift fra et band, hvis musikalske udforskning af kærlighed, tab og menneskelige relationer har sat lyd på en hel generations ’coming of age’.

Det er ifølge bandet selv et klassisk pop/rock album, der nikker mod 1970’erne, men samtidig er solidt rodfæstet i nutiden. Hvis Fleetwood Mac skrev et album i Nordlondon i dag, ville det sandsynligvis ramme tæt på den ubesværede store lyd, der kan forventes fra Wolf Alice på den nye plade.

En ny begyndelse for bandet, der er blevet kaldt ”the best band of the decade” af DIY Magazine, og som har modtaget den prestigefyldte Mercury Price for årets album i 2018 for albummet Visions of a Life. Bandets seneste album Blue Weekend formåede ligeledes at gå nummer 1 i hjemlandet, og sikrede dem en Brit Award for Best Group.

Takket været deres brede spektrum og vilde energi på scenen, har bandet også bevist, at de kan fylde venues i hele Europa – også herhjemme, hvor de gav en komplet udsolgt koncert i Store VEGA i 2022.

I 2025 er Wolf Alice igen klar til at indtage verdens musikscener med udgivelsen af de nye album The Clearing – og danske fans kan glæde sig til gensyn med de britiske ulve, når de giver deres hidtil største koncert i Danmark i K.B. Hallen til november.