Zach Bryan
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Zach Bryan indtager Danmarks nationalstadion i 2026!
Zach Bryan er på rekordtid blevet en af den moderne countrymusiks allerstørste navne. Med opvækst i den lille by Oologah i Oklahoma, et sted med under 1.500 indbyggere, har Bryan forvandlet small-town-livet til selve drivkraften i sin kunst. Fra syv år i den amerikanske flåde til den virale video med ”Heading South”, optaget på en mobiltelefon uden for barakkerne, har Zach Bryans rejse været alt andet end traditionel. Den rå, udarbejdede ærlighed i hans udtryk er siden blevet hans varemærke og fundamentet for hans eksplosive gennembrud.
Da han første gang gæstede Danmark i Store VEGA i 2023, blev billetterne revet væk på ingen tid. I dag er han en af de mest markante og skelsættende stemmer på den moderne countryscene. Med sin uovertrufne evne til at skrive sange, der balancerer poetisk sårbarhed med rå intensitet, har han på rekordtid erobret både kritikere, fans og stadions – og i år slog han billetsalgsrekord for største koncert nogensinde i USA, med over 112.000 solgte billetter i Michigan Stadium.
Hans selvbetitlede album fra 2023 gik direkte ind som nummer 1 på Billboard 200, og duetten ”I Remember Everything” med Kacey Musgrave trippel-debuterede som nummer 1 på Hot 100, Hot Country Songs og Hot Rock & Alternative Songs. Rygterne om et kommende nyt album har ydermere sendt forventningerne helt i vejret. For Zach Bryan befinder sig i et kreativt og kunstnerisk højdepunkt, og det kan mærkes i alt, han rører ved.
Når han rammer Danmark i 2026, får skandinaviske fans mulighed for at opleve hans sjælfulde historiefortælling, hans elektriske liveenergi og de store melodier, der på rekordtid har gjort ham til en af tidens mest betydningsfulde artister. Forbered dig på en aften, hvor gigantiske sange som “Something In The Orange”, “Pink Skies”, “I Remember Everything”, og helt nye numre vil få Parken til at koge over af stemning, følelser og fællessang.
Det bliver stort. Det bliver intenst. Det bliver Zach Bryan i Parken!
Support: Ben Howard + Keenan O’Meara