Skip to content

28 aug. 2023

Artist

Niarn udskyder Himmelfarten Tour 2023

Niarn

Grundet sit helbred har Niels ”Niarn” Roos besluttet at udskyde sin landsdækkende tour, ’Himmelfarten’, som ville have haft sin start i oktober 2023.

Niarn har over sommeren stået på scenen på en stor del af landets festivaler, og har de sidste to år spillet over 30 koncerter som nyresyg dialysepatient med enorm dedikation og energi til lægernes store forundring. Men nu siger sygdommen stop, og Niarn må derfor udskyde sin tour i efteråret, til han er i bedring – helbredet er det vigtigste, og Niarn lover, at han vender stærkt tilbage.

”Få uger efter vi annoncerede Genopstandelsen touren i foråret 2021, gik jeg til lægen efter at have haft for højt blodtryk over en længere periode. Her blev det konstateret, at min nyrefunktion var faretruende lav. Jeg blev hastigt overført til Rigshospitalet, hvor jeg fik min diagnose: En autoimmun sygdom havde nedbrudt mine nyrer. Lægerne prøvede at redde mine nyrer med plasma-ferese, men lige lidt hjalp det. Jeg skulle i dialyse.

Fra den ene dag til den anden var mit liv ændret. Jeg skulle kobles til en maskine i 4 timer 3 gange om ugen og lægerne var ikke i tvivl: De frarådede på det kraftigste, at jeg tog ud og spillede koncerter.

Men jeg nægtede at lade sygdommen vinde. Så jeg overgik til p-dialyse, fik min kone til at sy en anordning, der kunne holde både in-ear transmitter og dialysekateter, og så tog jeg på tour i februar 2022.

Men nu går den ikke længere. Min krop er slidt ned af sygdommen, og jeg kan ikke spille flere koncerter, før jeg får en ny nyre via en transplantation. Det ser heldigvis ud til at lykkes i løbet af efteråret – og på den anden side af nytåret, skulle jeg gerne være (næsten) så god som ny.

Det betyder desværre, at vi er nødt til at rykke efterårets planlagte Himmelfarten Tour til næste år, for at gøre plads til transplantation og efterfølgende restitution.

Jeg beklager ulejligheden, men jeg lover at jeg kommer tilbage, bedre og stærkere og fyrer op for en tour, der kommer til at brage gennem landet som aldrig før. 

Tusind tak til alle mine fans for jeres evige støtte og kærlighed. Uden jer og jeres energi havde jeg aldrig fundet kræfterne til at holde den kørende, så længe som jeg har gjort. TAK!”

– Niels “Niarn” Roos

Alle købte billetter til touren er stadig gyldige og vil være gældende for de nye datoer.

Find mere information via linket HER.

 

Flere nyheder

Læs alle nyheder

Flere nyheder

27 okt. 2025

All Things Live søger praktikant til vores danske musikagentur

Har du lyst til at prøve kræfter som praktikant hos vores danske musikagentur i hjertet af København?
Læs mere

24 okt. 2025

Westlife kommer til Danmark!

Den succesfulde popgruppe besøger Danmark på deres 25-års jubilæumsturné
Læs mere

23 okt. 2025

Universets mesterformidler giver et ekstra show i København

Billetterne til Professor Brian Cox’ talk Emergence i Falkoner Salen 10. april blev revet væk. Nu får publikum en ny chance for at opleve den britiske fysiker, når han vender tilba...
Læs mere

20 okt. 2025

Fat Freddy’s Drop giver stor jubilæumskoncert i Danmark

Fat Freddy's Drop giver stor koncert i Danmark på deres Based On A True Story 21st Anniversary Tour 2026
Læs mere

18 okt. 2025

Artistportræt: Grant-Lee Phillips

Her kan du løbende møde spændende liveaktuelle artister fra ind - og udland
Læs mere

6 okt. 2025

Få ekstra Latterkramper, når Jimmy Carr gæster Danmark til sommer

Den bristiske stjerne-komiker giver et ekstra show i Musikhuset i Aarhus.
Læs mere

29 sep. 2025

Country musikkens nye stjerne gæster Danmark

Country musikkens nye stjerne gæster Danmark
Læs mere

29 sep. 2025

Britisk stjerneprofessor gæster Danmark

Den verdenskendte fysiker og tv-vært Professor Brian Cox besøger Danmark næste år med sit nye show Emergence.
Læs mere
Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på nyheder om nye shows, eksklusive presales og spændende konkurrencer.